Mere om Juleafslutning 11. december

Så fik vi afholdt vores Juleafslutning i HBK91. Alle bowlere kunne i år nå frem uden af damehåndbolden trak i dem. De danske damer udspillede vist deres rolle allerede om formiddagen…

Vi spillede som altid 3 skjulte serier. Der var 12 bowlere, men vi havde opretholdt vores reservation på alle 5 baner 9-13, da der jo har været problemer i efteråret – hvis vi skal være ærlige. Men det skal siges, at i aften kørte banerne nu OK, og så kunne vi jo hurtigt afvikle 3 serier.

Efter bowlingen gik vi ned i restauranten, hvor der var præmieoverrækkelser, mens gløgg & æbleskiver blev varmet.

Vinder med 196 kegler blev Ole – han kunne stikke af med 3 flasker rødvin

Nr. 2 med 195 kegler blev Johnny – det belønnedes med 2 flasker rødvin.

Og nr. 3 med 185 kegler blev Michael – det gav 1 flaske rødvin.

Her har vi de mørkklædte vindere…

Dine egne resultater? Se listen herunder:

Alle havde fine gaver med, og alle 400 lodder i vores amerikanske lotteri var snart solgt. Faktisk var der kr. 802,- i kagedåsen, da røgen havde lagt sig. Dem får kassereren straks.

Æbleskiverne var nu ikke varme, så de måtte have en tur mere i ovnen.

Så er der dømt lang Juleferie. Tak for i år, glædelig Jul & godt Nytår – vi ses til træning 8. januar, hvor vi lægger ud med 6. runde i vores træningsturnering.