Klubmesterskab Ungdom 2016

Så har vi i ungdom afholdt klubmesterskab – det var lørdag d. 7. maj.
Der var tilmeldt 13 spillere, og vi havde opdelt dem i to hold, da vi har nogle små unge, som ikke kan spille 6 serier, så de spillede kun 4.
Der var kun to små med, da vi har måttet rykke det, så var der desværre ikke så mange, der kunne deltage.
20160507_125152[1]

Fra de yngstes turnering ser vi ovenfor på førstepladsen Victoria med total score 320.
Andenpladsen er Emil med total score 292.

20160507_125400[1]

Fra de størres turnering ser vi ovenfor på førstepladsen Simon Dam med en total score på 848; han fik også high score på 188.
Andenpladsen gik til Oliver W. Kristensen med en total score på 706.
Tredjepladsen gik til Jonas Sørensen med en total score på 671.

Vi havde en god dag med gode resultater, både fra små og store. Alle, der ikke fik præmie, fik en slikpose, og alle fik en is, og så var det slut på en rigtig god dag.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tusind tak til Flemming og Ole, uden dem havde jeg ikke klaret det, det var en stor hjælp.

Venlig hilsen
Gitte

Ungdomsleder

Sæsonafslutning for HBK 91 Mix 1

Sæsonen for HBK 91 Mix 1 blev afsluttet ved 12. runde, der blev spillet i Kolding 1. maj.

Spændingen var dog blevet udløst allerede 17. april; dels kunne ingen af os andre indhente Trekanten i kampen om guldet og ingen kunne indhente HBK 91 på sølv-placeringen.

Men som sædvanligt kom der lidt krydderi; bl. a. har vi fået den sjove idé, at vi altid vil slå Trekanten i det sidste møde – det lykkedes også i år.

Slutstillingen blev: Guld til Trekanten med 89 points, Sølv til os med 72 points og som noget nyt Bronze til Gram med 60 points.

Af endnu ukendte årsager var der hverken nogen hos Trekanten eller KBC, der havde fået udleveret medaljesættene, så dem måtte vi tænke os til.

De ligner sikkert dem, vi har fået i mange år, så nedenfor får I bare et billede fra sidste sæson. Vi følger op med et nyt, når medaljerne kommer – så kan vi også få vores fjerdemand, Peter med! (Her 18. maj ved vores sæsonafslutning var de stadig ikke kommet. Jeg har skrevet til Torben Rasmussen, men han har ikke svaret.)

Som sædvanlig sluttede vi med en hyggelig buffet, og nu ser vi så alle frem mod næste sæson.

Mvh. HBK 91 Mix 1

Claus

DSCN1446