Sæsonafslutning Mix 1

Så er turneringen for HBK 91 Mix 1 slut – det skete med manér med et stævne på hjemmebane 19. april.

Guldmedaljerne rakte talenterne ikke til, vi måtte se os slået af Ebeltrillerne 1, der sluttede på 88 points. Undervejs i sæsonen har vi dog kunnet drille dem flere gange og bl. a. her i vores sidste møde slå dem med ikke færre end 108 kegler. Som så ofte før sikrede vi os sølvet, i år med 82 points. Margenen ned til bronzepladsen, som Puds 2 indtog, var til gengæld meget stor – de fik 60 points.

Efter medaljeoverrækkelserne var det tid til det sociale, som er en vigtig del af bowlingen for os i Mix-rækken. Vi fik en fin buffet, en hyggelig snak, og ser nu frem til næste sæson.

DSCN1446