Sidste sæson i HBK 91 blev anderledes end tidligere sæsoner – og det på mange måder. En af tingene var vores træningsturnering, der jo blev afbrudt i marts, da vi havde spillet 8. runde af de 10 planlagte.
Som lovet siden da, ville vi nå frem til en afrunding, så snart vi var i gang med den nye sæson, og alle var tilbage fra sommerferie m.v.
Den dag oprandt i går 9. september, hvor vi havde præmieoverrækkelse. Resultaterne blev som følger:
Vinder af turneringen og dermed førstepræmien på kr. 500,- blev Michael Schmidt med 3.150 kegler.
2. pladsen og dermed præmien på kr. 400,- gik til Johnny Thomsen med 3.070 kegler.
3. pladsen og præmien på kr. 300,- gik til Claus Hesel med 3.064 kegler – altså igen i år tæt løb om placeringerne.
Selvom turneringen blev afbrudt i utide, gjorde det fine deltagerantal på 11, at der igen i år var mulighed for 2 præmier mere, afgjort ved lodtrækning.
4. præmien på kr. 200,- gik til 7. pladsen, som Torben Daugaard sad på med 2.745 kegler.
5. præmien ligeledes på kr. 200,- gik til 5. pladsen, som Erik Jespersen holdt med 2.806 kegler.
Herunder et foto af i det mindste 4 af de 5 vindere – Erik havde meldt afbud til dagen.
Og hvis du gerne vil se dine egne resultater, finder du herunder en oversigt over alle turneringens runder: